Nyheder og aktiviteter - Snegletræf

Søndag d. 27. juli 2014

 

Kære Snegle ejere

Snegletræf bliver den 2. august 2014 kl. 10 - 12

Mødested er P-pladsen ved spejderlejren i Tøvelte


I anledning af tørken – så er det ekstra vigtigt at I er søde ved nematoderne. De tåler ikke udtørring. Forbered evt. allerede nu ”sneglecafeer” hvor I kan smide de smittede sneglestykker efter træffet og hvor de syge snegle kan være når de dør og så stadig være fugtige så nematoderne overlever længst muligt. Lav bunke med bladaffald og andet grønt hvor I kan finde heldagsskygge. Det kan også være en mulighed at lægge fliser eller brædder henover nogle pinde, evt. vande rundt fliserne mv. Nematoder vil altid kunne overleve inde i dødt eller levende sneglekød, men ikke hvis det udtørrer.

I kan godt tage klippede snegle med i år – det har vist sig at være lige så godt som levende.

Sidste år kom der et par stykker leopardsnegle (også kaldet plettet gråsnegl eller kældersnegl) med til træf og kom glade hjem igen. Leopardsneglen er et rovdyr som holder sit territorie og er en af de bedste naturlige fjender til dræbersnegle.
(Link til Ekstrabladet)

 

Her er en leopardsnegl – den har prikker og striber (den kan både være mere grå og mere brunlig og mønster kan være utydeligt).

 

Nemaslug Nemaslug indeholder nematoder af arten Phasmarhabditis hermaphrodita. Disse nematoder er små gennemsigtige rundorme på ca. 1⁄2 mm.'s længde, der kun angriber snegle. I det følgende kan du læse om den norske metode som gør et forsøg på kun at ramme dræbersneglene og ikke også agersneglene.

 

Virkemåde

Nematoderne er naturligt forekommende i mindre mængder i jorden. For at der kan ske en infektion skal der være et sammenfald mellem, at der er nematoder i larvestadie og snegle der opholder sig nede i jorden.

Dette sammenfald sker ikke så tit og derfor er der ikke så stor naturlig infektion. Derfor har vi heller ikke tænkt os at bruge den normale metode, hvor nematodeblandingen vandes ud i jorden og skal holde sig selv i live, indtil de møder en snegl.

Et norsk projekt har fundet på en metode til at inficere sneglene mere effektivt, spare på den meget dyre nematodeblanding og sikre, at nematoderne ikke går til grunde i jorden pga. for tørt eller koldt vejr og manglende snegle mv. Samtidigt sikrer metoden bedre, at det er dræbersneglene som rammes, da de er kannibaler og dermed rigtig gode til at spise af syge og døde artsfæller (modsat agersneglene som også kan

blive inficeret af blandingen).

 

Etik

Heldigvis har dræbersnegle ikke et nervesystem og kan derfor heller ikke mærke når de klippes, koges, saltes eller hvad der nu er den valgte metode. Når nematoderne er kommet ind i sneglen via dens åndehul frigiver nematoderne nogle bakterier fra deres tarm og begynder deres opformering. Jeg regner ikke med, at sneglene går en pinefuld død i møde, når de ikke kan mærke noget alligevel.

Nematoderne udvikles til et voksent stadie som efterfølges af 2 larvestadier - disse stadier kan kun overleve inde i sneglen. Sneglen dør indenfor en uge efter den er blevet inficeret (andre siger efter 18 dage?). Og efter 1-3 uger er næringen i sneglen ved at være brugt op og der produceres et stort antal nye 'infektive'stadier, der er

klar til at søge ud i jorden og lede efter nye snegle at inficere. Ud fra et økologisk synspunkt, synes jeg det er en fordel at holde nematoderne inde i dræbersneglene istedet for at få spedt nematoderne for meget ud i jorden. Men som det skrives rundt omkring er nematoderne så sarte at de hurtigt går til grunde

når de vandrer pga. vejr og pga. at de har en meget lille radius de søger snegle på. Helt for egen regning tænker jeg, at når, og hvis vi er så heldige, at dræbersneglene dør i vores haver, så vil haven også efter ret kort tid være tilbage til normalt naturligt nematodeniveau. De små rundorm vil dø pga. vejrlig og for få snegle.

For mig at se er det vigtig, at vi efterlader haverne som de er, blot uden dræbersneglene som alle vel er enige om ikke er en hjemmehørende art i Danmark.

Nematoderne har ingen skadelig virkning på pindsvin – heller ikke hvis de spiser en syg dræbersnegl.

 

Den norske metode

Det er planen at vi alle mødes og dypper vores medbragte dræbersnegle i blandingen af nematoder.

NYHED: Disse må gerne være klippet i stykker, men friske eller I kan tage levende med – begge metoder virker.

Dermed springer vi leddet over med at sprede nematoder ud i haven, så de selv skal finde sneglene.

Den norske metode beskrives her og der er gode erfaringer med den:

 

http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/--Har-funnet-vapenet-Amot-brunsneglene- 5577266.html#.UZtVpbVM_Sw

 

 

NYHED: Det var lidt bøvlet med agurkeskiver og salat så det er droppet i år – men har I noget derhjemme så smid endelig restblandingen I har med hjem ud over noget agurk, salat eller lign. Ude på et sted med heldagskygge. Så kommer der nok nogle friske dræbersnegle forbi og bliver inficeret.

 

Medbring derfor

Da vi bruger denne norske metode skal hver haveejer medbringe:

 

1 beholder med levende eller klippede snegle f.eks. i en tom mælkekarton

 

20-30 dræbersnegle (eller flere hvis haven er usædvanlig stor)

 

 

10 kroner til dækning af indkøb af midlet (evt. overskud går til beboerforeningen, mærket sneglebekæmpelse)

 

Plastikpose eller spand til at have beholderne i til hjemtransporten/bilen

 

Et par engangs plastikhandsker eller opvaskehandsker er nok også godt at have.

 

 

På dagen

 

Vi mødes på aftalt tid og sted. Jeres snegle eller snegleklip (klippes i 2-3 stykker) får noget af nematodeblandingen. Sneglestykker skal være i blandingen mindst 1⁄2 time eller til om aftenen og lægges ud rundt omkring i haven. Handsker.

 

Et godt område er et område som ikke for koldt (5-20 grader er godt), sneglelækkert, fugtigt, skyggefuldt hele dagen.

 

Glæder mig til at se alle til snegletræf :)

 

Mange hilsner

Marie

mail@marieh.dk