Nyheder og aktiviteter - Skt. Hans-bål i Tøvelde søndag d. 23. juni 2024

Torsdag d. 30. maj 2024

Som noget nyt inviterer Beboerforeningen De Søndre Byer i år til Sankt Hans-bål.

 

Vi har stillet borde og stole frem til en velkomstdrink og lidt snacks kl. 19 (drinken i udgaver med og uden alkohol), men det vil være en god idé selv at medbringe lidt vådt til senere, når velkomstdrinken er tømt.

 

Bålet tændes ved halv-ni tiden, og formand Sune Borregaard holder båltalen, hvorefter Midsommervisen afsynges i polyfon disharmoni.

 

Arrangementet slutter når den sidste går hjem, I kan blive hængende så længe i orker.

 

Af hensyn til velkomstdrink, og for at vide hvor mange borde og stole vi skal slæbe frem, vil vi gerne bede om en tilmelding. Den sender du til Sune på info@suneborregaard.dk

 

Sted: Søndersognsvej 83