Nyheder og aktiviteter - Den Store Jubilæumsfest - lørdag d. 5. september
Lørdag d. 20. juni 2026
Kære beboere i De Søndre Byer
I ved det allerede:
I år fejrer vi Beboerforeningen De Søndre Byer’s 25 års jubilæum!
Lørdag 5. september - den store jubilæumsfest: Afholdes i Tøvelde Forsamlingshus med start om eftermiddagen med taler, præsentation af jubilæumsskrift og derefter forskellige aktiviteter for både børn og voksne og vi slutter af med fælles festmiddag og musik bagefter :-D
Da vi meget gerne vil vide hvor mange vi bliver af hensyn til den videre planlægning, har vi brug for at I allerede nu og senest den 22. juni melder jer til festen.
Så send en mail til Hanne Svejstrup hannesvejstrup01@
Som vi tidligere skrev, så har vi brug for hjælp til at planlægge og afvikle festen.
Så meld jer også gerne til nedenstående opgaver - det skal nok blive sjovt!
Fælles aktiviteter for børn og voksne
Indkøb i samarbejde med kokken Søren Aagaard, Søren er lokal og bor på Vestmøn. Han vil lave mad baseret på lokale råvarer sammen med os, og samtidigt give os inspiration til vores egne gryder
Madlavning i samarbejde med kokken Søren Aagaard
Borddækning
Festlige indslag - fx fællessang, musik eller andet
Teknik og opsætning
Oprydning
M.m.
Så hvis du har lyst til at deltage i planlægningen af nogle af aktiviterne, så meld allerede nu ind til Hanne på hannesvejstrup01@gmail.com
Skriv gerne hvis der er noget særligt du gerne vil være med i, men også hvis du stiller din tid og dig selv til rådighed for opgaver.
Vi sørger for, at der sættes grupper, og at vi kommer i gang med at gøre det til
- en fantastisk fejring af fællesskab, sammenhold og det gode naboskab!
Spred datoen og information om festen til dine naboer, så vi bliver så mange som muligt.
Husk tilmeldingsfrist mandag 22. juni 2026
Vi glæder os til at fejre 25 års jubilæet sammen med jer.
Med festlige hilsner
Bestyrelsen i Beboerforeningen De Søndre Byer

