Nyheder og aktiviteter - Fællesbekæmpelse af dræbersnegle

Mandag d. 28. september 2015

 

Kære medlemmer.

 

På utallige opfordringer iværksætter vi lighed med de forrige år, nu en fællesbekæmpelse af dræbersnegle. Det sker:

 

Lørdag den 3.oktober 2015 fra kl. 11.00 til 12.00 på parkeringspladsen ved Tøvelde Cafeen, Søndersognsvej 44, Tøvelde.

 

Marie har købt Nematoderne som vi skal bruge til bekæmpelsen.

 

Du skal have nogle snegle med i en beholder som er tæt, men med mange små lufthuller, og med f.eks. salatblade, groft græs eller småpinde - så sneglene har noget at kravle på.

 

Mælkekartoner, plastrikbøtte eller spand. Du skal blot sørge for at embellagen er rengjort og fri for f.eks. kemikalier eller rengøringsmidler m.v. (Ikke af hensyn til sneglene men Nematoderne).

 

Marie vil have klargjort "Nematodesuppen" som hældes ned til sneglene, og vil iøvrigt kunne rådgive dig, eller besvare de spørgsmål du måtte have. Du kan tage så mange snegle med som du har lyst til.

 

Har du ingen snegle (men vil være med til bekæmpelsen) kan du få et middel med hjem, som du så skal bruge indenfor 2-3 timer i dit nærområde.

 

Skulle du være forhindret i at møde op, kan du måske aftale med dine naboer, at de tager noget med til dig.

 

Formålet med bekæmpelsen er nemlig ikke kun at få ram på de snegle vi har nu, men også at få ram på de unge, som snart? graver sig ned og som er ansvarlige for næste års plage.

 

Da prisen på Nematoderne er steget siden sidst, koster det nu 25 kr. at deltage i kampen. Der betales på stedet.

 

PS. Da der også er æblepresning samme dag (næsten samme sted) har vi har aftalt med Cafeen, at den holder åben, så der vil være mulighed for at købe kaffe/the og snegle (Wiernebrødssnegle).

 

Med venlig hilsen Marie og Mogens