De Søndre Byers Historie
Betegnelserne De Søndre Byer; Bissinge og Lille Bissinge som betyder; bide enge (som betyder græsning) og hed Bidsinge frem til 1950; Tøvelde som betyder væld, kilde (navnet stammer fra de 2 kilder i byen); Svensmarke som betyder Svens Mark (mark betyder grænse eller bygrænse) støder man på i skriftlige kilder i 1200-tallet.
Fra middelalderen og frem til 1700-tallet bliver landsbyerne betragtet som de såkaldte klyngelandsbyer hvor der mellem landsbyerne var et dyrknings og græsningsfællesskab , dette kaldes vangelag.
Dette blev totalt forandret da kongen i 1667/68 besluttede at indkvartere den kongelige hestegarde på Møn. Områder blev indhegnet, al fællesskov og overdrev blev inddraget og vangelagene mellem landsbyerne blev ophævet. En anden kongelig beslutning som fik betydning for udviklingen i De Søndre Byer var da kongen i 1769 solgte det mønske krongods.
Det blev nu muligt for landsbyerne at blive selvejere, og bønderne kunne købe landsbyjord, og det lykkedes de 3 landsbyer at blive selvejere på samme tid. Man kunne i stor udstrækning vende tilbage til tidligere tiders fællesskab.
Det varede frem til udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskabets jorder i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet som betød opbrud i landsbyernes gamle indretning.
Fællesskabets dyrkningsmetoder blev ophævet til fordel for bondens frie dyrkningsinitiativ. Vangelagene mellem landsbyerne blev ophævet , og der blev oprettet nye skel og gærder for at omkranse den enkeltes marker.
Udskiftningen og udflytningen fik også stor betydning for vejnettet, som måtte indrettes efter de nye markskel. Således fik udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskabets jorder en stor betydning for kulturlandskabets nuværende udseende. I dag er det Søndersognsvej der binder landsbyerne sammen.
Landsbyerne i De Søndre Byer er præget meget af landbruget udvikling. I 1889 blev Lendemark Andelsmejeri oprettet med tilslutning af Bissinge og Tøvelde medens gårdene i Svensmarke blev delt mellem Lendemark og Møns Andelsmejeri.
Fællesskabstanken skete også i forbindelse med udviklingen af nye maskiner i landbruget , såmaskiner, græsslåmaskiner og aflæggere og da det helt store fremskridt kom med selvbinderen lige efter århundredeskiftet. Mange maskiner blev købt i fællesskab, dels fordi de var dyre og dels fordi de var så store at der skulle flere heste til at trække dem end den enkelte ejendom selv havde.
Lidt senere kom damptærskeselskaberne. Det første selskab i Bissinge blev oprettet i 1909, i Tøvelde kom der et tilsvarende selskab som også dækkede Svensmarke. 1926 kom så elektriciteten til De Søndre Byer. Det betød at de fleste gårde og huse efterhånden fik indlagt el, og man fik nu mulighed for eget tærskeværk, hvilket gjorde de fleste tærskeselskaber overflødige. Omkring 1950 kom den første grå Ferguson frem, alt arbejde blev lettere, vejene blev udbygget og materialer og maskiner blev bedre
Hvis man ser på udviklingen i De Søndre Byer frem til 1950 var der beskæftiget 48 gårdejere, ca. 75 medhjælpere, 3 erhvervsfiskere, 5 ved vognmands-erhvervet, 3 møller og bageri, 1 slagter, 9 håndværkere og 1 vejmand, 1 købmand og Bissinge brugs = i alt omkring 159 arbejdspladser.
I dag består landbruget af få ejendomme med megen jord og en produktion af afgrøder og svin. Og med Brugsens lukning i 1991 forsvandt den sidste handel. Skolen som oprindelig var en rytterskole (1721/1871) lå oprindelig i Svensmarke men blev i 1871 flyttet til Tøvelde blev lukket i 1963.
Tilbage fra det gamle landbrugs-samfund er nu kun Tøvelde forsamlingshus som blev bygget i 1902 af lokale beboere og som stadigvæk vedligeholdes af de lokale beboere. Huset har gennem årene været rammen om et rigt foreningsliv, som i disse år er er ved at blomstre op igen.
Udviklingen, eller afviklingen som en ældre landmand sagde , har også slettet mange af kulturlandskabets fortidsminder, men de kan dog anes og ses rundt omkring i landskabet.
øde kirke, et gammelt gravsted fra stenalderen. Galgebakken ved Noret med udsigt over De Søndre Byer hvor tyvepak og mordere så livets ende. Bronzealderhøjen i Bissinge bag ved Tøvelde Gl. skole. Kilderne i Tøvelde og Svensmarke som siges at have haft helbredene virkning på grund af vandets indhold af mineraler. Vagtbo bakke som i 1800-tallet blev benytte som forsvarsanlæg under Napoleons- og Englandskrigene. Tøveldestenen som ligger i Hjelm bugt ud for Tøvelde og som blev ført dertil for ca. 15.000 år siden under sidste istid
Dette er en kort udgave af De Søndre Byers historie og udvikling. Hvis du vil vide mere så har beboerforeningen udgivet en lille bog:
De Søndre Byer , En lokal historie fra Møn.
Bogen kan rekvireres hos beboerforeningens bestyrelsesmedlemmer eller downloades her: De Søndre Byer - en lokalhistorie på Møn (pdf - 2,4 MB)