Tidligere aktiviteter - September 2012: Billedkunstneren Charlotte Rønsbøl udstiller i Tøvelde Forsamlingshus

Lørdag d. 1. september 2012

 Ny maleriudstilling i Tøvelde forsamlingshus

Efter succes med det store billede af Erik Hagens i Stege kirke vender Beboerforeningen: De
Søndre Byer tilbage til Tøvelde forsamlingshus med en maleriudstilling med billedkunstneren
Charlotte Rønsbøl, Bissinge. 

 

Billedkunstner Charlotte Rønsbøl, Bissinge

Udstillingen åbnes med en reception tirsdag den 4.september 2012 fra kl. 19.00 til 21.00 i
Tøvelde forsamlingshus, Søndersognsvej 52, 4780 Stege, hvor man kan møde Charlotte og få en snak med hende.  Herefter kan udstillingen ses måneden ud ved forskellige fester og arrangementer i forsamlingshuset.  

Charlotte Rønsbøl har malet silkemaling i mange år, men efter at være flyttet til Møn i 2004 begyndte hun at male på lærred med acryl‐ og oliemaling. Hendes billeder er inspireret af farverne og lyset i naturen samt af den abstrakte kunst.  

Hun har tidligere udstillet i Fanefjord centret, Klintholmcentret, Hjertebjergskolen, Stege bibliotek, Teknisk forvaltning i Langebæk, Tandlægehuset i Stege samt hos tandplejer Anette
Westborg i Vordingborg.   

Udstillingen er et led i samarbejdet mellem Beboerforeningen: De Søndre Byer og Tøvelde
forsamlingshus om at stille den store bagvæg i forsamlingshuset til rådighed for lokale
kunstnere i De Søndre Byer. Tidligere har Ursula Munck Petersen, Tøvelde og Anna‐Lise
Wendler, Tøvelde udstillet.