Tidligere aktiviteter - Juli 2012: Kunstmaler Erik Hagens udstiller i Stege Kirke

Tirsdag d. 3. juli 2012

Kunstneren Erik Hagens udstiller i Stege kirke

 

Beboerforeningen: De Søndre Byer kunstneren Erik Hagens og Stege kirke er gået i samarbejde om at udstille hans kunstværk: Esbjerg Evangeliet, hvor han bruger bibelhistorien til at give et billede på det nutidige danske samfund.

Kunstmaler Erik Hagens, Tøvelde

Han begynder billedhistorien i paradis og gennem højtider, hverdage og festdage skildrer han en moderne bibelhistorie – der ligeså godt kunne tage sin begyndelse i enhver barndom, og være historien om et livsforløb i vor tid, eller i det enkelte menneskes liv.

 

Det oprindelige kunstværk på omkring 40 meter langt udsmykker foyeren på University College Vest i Esbjerg – deraf navnet Esbjerg Evangeliet.

 

I Stege kirke, Kirkegårdspladsen 1, 4780 Stege vil det være en reproduktion, som er 30 meter lang og 2,6 meter høj og trykt på stof som bliver udstillet.

 

Billedet kan ses hver dag frem til den 12. august 2012 fra kl.9.00 til 17.00.

Der er gratis adgang.

 

Det er umuligt at overskue det hele billede på en gang. Så når man står
ved begyndelsen, kan man ikke se slutningen, men udgangspunkt er
paradisets have, midt i maleriet bliver Jesus født, og det ender med et påskemåltid 30 meter længere fremme.

 

Undervejs i billedet kommer man naturligt nok mere og mere ind i det, som mennesket Jesus gjorde og sagde. Der er mere end 150 steder på maleriet anført kapitel og versnummer fra de relevante skriftsteder.

 

Erik Hagens bor og lever i Tøvelde på Møn, og udstillingen er det 14 arrangement som har til formål at synliggøre hvad der sker indenfor erhverv, kunst og kultur i De Søndre Byer, som består af landsbyerne Bissinge, Ll. Bissinge, Tøvelde og Svensmarke.