Tidligere aktiviteter - April 2012: Ursula Munch-Petersen i Tøvelde Forsamlingshus

Søndag d. 1. april 2012

Ursula Munch-Petersen i Tøvelde Forsamlingshus

 

Keramiker Ursula Munch‐Petersen, Tøvelde udstiller og fortæller om sit værk: Hærvejens tidstavle fredag den 27.april 2012 kl. 18.00 i Tøvelde forsamlingshus, Søndersognsvej 52 4780 Stege.

Der er gratis adgang og alle er velkommen.

 

Ursula Munch-Petersen

Ursula Munch‐Petersen er født 1937 på Bornholm, datter af Gustaf og Lisbeth Munch‐Petersen, uddannet 1956/60 på Kunsthåndværkerskolen, hvor hun senere var lærer 1973/90.

 

Hendes produktion omfatter såvel skulpturelt formede unikaarbejder som seriefremstillede brugsting. I 1960 var hun knyttet til Bing & Grøndahl, senere har hun for Den Kgl. Porcelænsfabrik formgivet fajancestellet Ursula (1991).

Hun har udført flere udsmykningsopgaver, bl.a. på biblioteket i Stege, ved kantinen på Vejen gymnasium og sidst tidstavlen ved Hærvejen.

 

Hærvejens tidstavle er en anskuelsestavle af ler, som fortæller om det liv der har udfoldet sig omkring den ældgamle vej, men er også en historie om udviklingen af mennesker og natur i Danmark – fra kridttiden til i dag.

Tidstavlen, som på udstillingen er gengivet i en fotoserie på 12 plancher (25 x 50 cm) med billeder af fotografen Morten Pihl, vil endvidere kunne ses ved forskellige arrangementer i forsamlingshuset og ved specielle fremvisninger frem til den 20.maj 2012.

 

Udstillingen er sponseret af Møns Bank og støttet af Vordingborg kommune og Indenrigs‐og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje.

 

Beboerforeningen: De Søndre Byer er arrangør og udstillingen er et led i synliggørelsen af hvad der sker indenfor erhverv, kunst og kultur i landsbyerne Bissinge, Ll. Bissinge, Tøvelde og Svensmarke.