Tidligere aktiviteter - Juli 2011: Søndagsmøde i haven - hos Forlaget Munk og Syberg
Tirsdag d. 12. juli 2011
Søndag den 24.juli 2011 fra kl. 14.00 til 16.00 inviterer Poul Erik M. Nielsen og Karen Syberg Søndersognsvej 90, Svensmarke i samarbejde med beboerforeningen: De Søndre Byer til ”Søndagsmøde i haven” hvor de vil fortælle om deres virksomhed: Forlaget Munk og Syberg, hvad de beskæftiger sig med og vise eksempler på deres bøger.
Undervejs vil der blive serveret kaffe med hjemmebagt kage og der vil være mulighed for en tættere snak med Poul Erik og Karen samt de beboere/naboer der deltager. Under snakken vil du kunne nyde en øl eller vand.
Arrangementet er gratis, men man skal selv have en stol med.
Af hensyn til traktementet skal du tilmelde dig til arrangementet senest torsdag den 21.juli 2011 til Mogens Bengtsson tel. 5581 1499 eller på mail: karetmagerhuset @dlgmail.dk
Der er plads til en 15/20 personer og ved tilmelding gælder ”først til mølle princippet”.
Arrangementet er et led i beboerforeningens projektet: Levende landsbyer – erhverv, kunst og kultur hvor målet er at synliggøre hvad der sker i De Søndre Byer. Projektet er støttet af Vordingborg kommune og landdistriktspuljen.